Top

Bevar balancen i efteråret

Bevar balancen i efteråret

Efteråret er tid til at høste frugterne af alt dit (hårde) arbejde gennem året.

Jeg tænker ikke på det fysiske arbejde men den indsats du har gjort i forhold til dine tanke- og handlemønstre.

Det er tid til refleksion nu. Hvilke mønstre tjener dig ikke længere. Hvor kommer du til at trække din fortid ind i nu’et? Hvad skal du slippe, så du kan træde ind i din egen sandhed. Og din sandhed kan du ikke tænke dig til, den mærkes. Universet giver os nogle kærlige skub lige nu, så vi ikke distraherer os selv, for ikke at mærke vores sandhed.

 

Du skal gøre dig klar til at sætte nye intentioner, der vil vokse op i det nye år. Jo dybere du tør kigge ind, så slipper du for at begå de samme fejltagelser igen.

Høst fuldmånen d. 5. oktober hjælper dig på vej.

 

Her i efteråret underviser jeg yogasekvenser, der giver os plads til at være i indvendig ro og finde tilbage til vores sande identitet.

 

Når vi er i ro og sandhed med os selv, så er det så meget lettere at identificere gamle frygt tanker og bekymring, som bare er illusioner.

Det vi mærker er sandhed.

Det vi tænker os til fra ego, er der hvor vi oftest stiller spørgsmål, det er illusioner.

Du er ikke i tvivl, når dine svar kommer fra din egen sandhed i hjertet. Lyt!

 

Hvis frygt og bekymring også er dukket op hos dig, så se det som en gave. Det viser dig hvor du mangler at sætte dig selv fri. Hvor har du modstand på at lytte til en dybere sandhed i dig selv. Modstand på at rydde op i følelser. Hvor holder undertrykte følelser dig fast i gamle mønstre?

Hav modet til at gå ind i din frygt og find det dybere budskab der er til dig, så er det muligt at sætte dig selv fri.

 

Alt det der sker i naturen, makro kosmos, det påvirker også dig, mikro kosmos. Du er hele tiden en afspejling af, hvad der sker i naturen. Hvis vi følger det der sker, så har du lettere ved at blive i balance.

 

Brug efteråret til at trække dig lidt tilbage, pleje dig selv og tag imod,  i stedet for hele tiden at skulle fixe, ordne, løse, sætte i gang. Prøv at tillade lidt mere overgivelse. Gør som naturen lige nu, den er i afvikling, den overgiver sig, forbereder sig på vinteren.

 

Prøv at lade være med at reagere så voldsomt på det der sker i dig lige nu. Lad dig selv observere dine tanker og de skift du oplever. Du kan alligevel ikke kontrollere situationer eller personer. Du kan kun kontrollere hvordan du vælger at reagere på det der sker i dit liv lige nu. Som jeg plejer at sige, du har altid et valg og du er medskaber af din egen virkelighed! Bum!

 

 

 

 

Jeg afholder efterårs-detox workshop 27.-29. oktober.

Når vi skifter til efterår, så er det ikke unormalt, at vores nervesystem bimler lidt.

 

På workshoppen vil du få redskaber til hvordan du holder dig i følelsesmæssig- og fysisk balance gennem yoga, meditation, åndedrætsøvelser og daglige rutiner.

 

 

Læs mere her

 

 

My positive vibes attracts

greatness into my life

#SpiritJunkie

xoxo

Charlotte

Charlotte Bruun

Charlotte er motivations mentor/coach i selvudvikling. Charlotte er ejer af YogaZensation.dk, hvor hun underviser 7 Prana Flow® klasser om ugen. Charlotte har løbende workshops, retreats og yogauddannelser.

Skriv en kommentar